Sunnfjords Historie
Engang var Sunnfjordsbåden den sædvanlige bådtype i Sunnfjord, men for 150 år siden tabte de terræn til en moderniseret udgave af nordfjordsbåden.
Sekskeipen
Båden "Knut" er en sekskeipet båd, bygget omkring 1860 på gården Ytrehus i Bremanger af Knut Arntsen Kjelkenes og Bernt Jørgensen Rylandsholm. Båden er stadig ikke kun interessant i sig selv, men byder også på en smule historie. En historie, der både omhandler bådebyggeri, fiskeri og lavteknologiske innovationer.
Knut Kjelkenes og Bernt Rylandsholm var formentlig godt tilfredse med arbejdet, da de søsatte det nybyggede seksskib. Det havde de også god grund til at være. For båden skulle ikke kun være aktiv i fiskeriet efter Knut og Bernts levetid, men repræsenterer 140 år senere et enestående eksempel på en uddød bådebyggertradition. På baggrund heraf er der bygget to replikaer: båden "Knut" ejet af kystholdet "Over Stok og Stein", og "Sunnfjord" som før blev brugt på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, men nu ejes af Skipper Henrik Kansy og drives og vedligeholdes af Sunnfjord Råsejlerlaug. Originalen har ikke noget egennavn, og omtales i daglig tale kun som "Sekskeipen". Six-keiping er den sædvanlige betegnelse for både af denne størrelse, og refererer til, hvor mange par årer (keepar) den har. Båden er desuden 9,10 meter lang mellem agterstavnen, 2,30 meter bred og 0,66 meter dyb.
Sunnfjordsbåden
Ser man nærmere på "sekskeipen" fra Ytrehus, vil man opdage karakteristiske træk for både små og store sunnfjordsbåde. Mellem de to er bunden ret flad, og tilføjelsen af stærke brædder, mere end en tomme tykke. Dette giver en stabil båd med god håndtering. Båden er desuden udstyret med et ligesidet råsejl, og er der ikke for mange søer, sejler båden både støt og ret hurtigt. Disse egenskaber gør, at sunnfjordsbåden blev betragtet som en god skjergardsbåd, og dermed var velegnet som fiskebåd i lang tid.Det ændrede sig dog omkring midten af 1800-tallet, da fiskeriet udvidede sig fra fjorde og øer og ud i det åbne hav. Flere og flere forsøgte sig med linefiskeri efter lange og brosme, et fiskeri der foregik mellem en og tre sømil (én norsk sømil = 7408 m) fra land. Linefiskeriet stillede således andre krav til bådene end det traditionelle kystgarnsfiskeri, og i løbet af et par årtier havnede sunnfjordsbåden i bagvandet, mens nordfjordsbåden vandt markedsdominans.


Bådebyggerkunst og aktiv drift i 150 år
Denne driftige markedstænkning står i skarp kontrast til de mere pålidelige og traditionsbundne bådebyggere i Sunnfjord. Her var det almindeligt at stille krav til hver enkelt, og der kunne sagtens gå et år, før båden var færdig. Det skyldes både, at det tog tid at udtage træ til hver båd, men også selve konstruktionen, der krævede en del tidskrævende skæring, og ikke at tilpasse nævnte træ som Nordfjorden. Knut Kjelkenes og Arnt Rylandsholm var således de sidste i deres familier, der var bådebyggere.
Nordfjordbåden vandt dog kun et kortvarigt domæne. Indtil slutningen af 1800-tallet overtog nye store sydlige både med fok- og gaffasejl som de mest populære både til havfiskeri.
Selvom sunnfjordsbåden til sidst gik ud af produktion, betyder det ikke, at de alle gik ud af brug. Bådtypen var kendt for at være holdbar, og ofte i fuld brug selv efter 100 til 150 års drift. "Sekskeipen" var således i aktiv brug mindst 50 år efter, han blev bygget. Om vinteren blev han brugt til sildefiskeri og torskefiskeri omkring Bremanger, mens han om sommeren blev brugt til linefiskeri. Under linefiskeriet var der normalt seks mand i båden, som ofte holdt ude mere end et døgn på hver tur. Dette fiskeri var ikke en doven mands liv. Mellem linesætningen fiskede de rødfisk, og da de kom i land, var det en dags arbejde med oprydning og saltning.
Omkring 1. Verdenskrigs tid sluttede "Sekskeipens" karriere. De næste 70 år var han mest i bådehuset ved Ytrehus, og blev kun taget ud af bådehuset ved enkelte festlige lejligheder. I 1991 fattede kystholdet "Over Stok og Stein" dog interesse for båden og tog den ud af glemslen i bådehuset. Det ser ud til, at opdriften stadig var tilfredsstillende, og båden har været aktivt brugt af kystholdet på molen og anden skibsfart.
Billedet til venstre viser "Sekskeipen" for fuld sejl på Frøysjøen.
Datering: 18.07.1993.
Ejer: Narve Botn.
Fotograf: Narve Botn.
"Knut"
Til sidst fandt man dog ud af, at "Sekskeipen" var for værdifuld til at risikere på længere rejser. Kystholdet tog derfor initiativ til at bygge kopier af båden, så man både fik en brugsbåd og lærte om konstruktion og byggeteknik.
Dette var bestemt ikke en nem opgave, men med hjælp fra bådebyggere med erfaring fra Oselvar og Nordlandsbåt fik den ene efter den anden to ordentlige eksemplarer. Kystholdets eksemplar fik navnet "Knut", efter bådebygger Knut Kjelkenes. Den anden fik navnet "Sunnfjord", og er i dag i brug i Ebeltoft Fregathavn. På den måde vil kendskabet til denne type båd leve videre.
Kilde til Sunnfjords historie, klik på dette link.
Billedet til højre viser Thor Heyerdahl og hans hustru, Jacqueline Beer, under sejl på "Sekskeipen" den 23. juni 1995. Besætningen fra Kystholdet "Over Stokk og Stein" er chef Rolf Ytrehus og Stein Malkenes. Bagerst til højre ses Firdapostens udsendte, Harald J. Stavang.
Datering: 23.06.1995.
Ejer: I avisen Firdaposten.
Fotograf: I avisen Firdaposten.


